Reverend Peyton and his big Damned Band i San Antonio, Texas.
På Sam’s Birger Joint i San Antonio mødte vi The Reverend Peyton’s Big Damn Band. Et par videoer på youtube eller her en hel koncert dokumenterer deres formåen og idé rigdom. Så det var med begrundede store fo
rventninger vi mødte op og blev ikke skuffede, min hustru var nok mere til vurderingen af det var larm, men vi var enige om at han ikke var uden evner. Han spillede teknisk, som jeg tror blues guitarister gjorde inden el-bassen blev opfundet, og har man ingen bas, så man jo spille den selv, og det gjorde han.
Besætningen bestod derfor af en trommeslager der som gulvtam, anvendte en gallonplastflaske med rigtige tromme stativben, en kvindelig elektrisk forstærket vaskebrætspiller spillet med vaskebræt handsker med indbyggede fingerbøls(!) samt ham selv mest på el og resonator guitar, spillet på den måde at tommelfingeren blev brugt til selvstændige basmelodier, og de tre næste fingre til solo og melodispil, og lillefingeren blev brugt til et glasrør til slide, der blev anvendt meget flittigt.
Han spillede lynende hurtigt, grænsende til jappet, med der var styr på det. På et tidspunkt lavede
an en demonstration af hvorledes det lyder hvis vi skiller musikken ad, så vi fik Wang Dang Doo
dle spillet samtidig med Dixie, en country melodi…. Det lød musikalt forfærdelig, men viste med stor tydelighed at hans guitarspil ligesom er 100% adskilt fra han
s basspil. Det kunne også bevise at her spiller vi uden playback, alt er håndspillet.
September 2012.
Jeg har tilføjet en ny spøjs video her: Reverend Peyton på geværguitar