Gibson har 2 fabrikker, den nyeste og mindste ligger her midt i Memphis, (den anden ligger i Nashville).

Her produceres kun semi hollow (halv hule) body guitar som modellerne 335, 339 samt hollowbody modellerne der ofte kaldes jazz guitarer 175, m.fl.

Siden 1998 producerer bare 65 mand samt et større arsenal af maskiner den samlede produktion. De producerer ca. 50 om dagen. Man må ikke fotografere produktionen.

Den er nu simpel nok, 3 lags lamineret træ formentlig særlig udvalgt til formålet, vædes, varmes op til , 240F (121C), presses med ca. 50 kg. til den kendte archtop (bue) i både for og bagside.

På samme måde formes  kanten, hvor hvert stykkes skæres op til i 3 eller 6 guitarers kant. En massiv klods som er identisk for både 335 og 339 modellerne saves ud i passende længde og lægges ind i kanten. Kanten fores med en lang liste af små klodser.

Top og bund forstærkes på bagsiden med en rillet bagklods på midten, det hele limes sammen og den tørrer i et passende antal minutter, udvendige kanter lægges i og det hele slibes og poleres ret længe. Så smides den sammenlimede krop i en CNC styret maskine og montage huller til alt laves, foruden lydhuller hvis designet kræver dette.

En delvis manuel proces er malingen, der fx ved sunburst består i  først males sort, og det lyse tilføjes efterfølgende i mange omgange. Den mest tidskrævende håndarbejds proces består i afskrabning af den sorte maling fra de kanter der til slut skal fremstå hvide. Denne proces tager alene ca. 45 minutter. Herefter poleres og pudses indtil guitaren har den kendte finish. Så skal halsene udskæres. Det er igen en 100 % CNC styret proces, en klods puttes ind, få minutter efter kommer en hals ud i passende dimensioner, med en rille til den af Gibson opfundne truss rod, en stålstang som gør halsen justerbar i et vist omfang.

Oven på denne del af halsen sættes en lag – typisk af mahoni (truet træsort fra Indien eller Madagaskar). Den slibes og pudses for til sidst at blive forsynet med bånd, igen en 100 % maskinel proces.. Så sættes halsen på kroppen, nærmest klikkes sammen som Legoklodser der bare passer og endnu en pudsning og polering finder sted. Til slut kommer træklodsen hen til en montør som skruer et passende udvalg af elektronik på guitaren. Når han er færdig kommer den til manuel kontrol og trods megen kontrol gennem hele processen ryger alligevel 4 % af produktionen i til destruktion.

Når det sker, så må elektronikken afmonteres og genbruges, træet smides ud.